Home Home
Help  HelpSearch  SearchCalendar  Calendar
Welcome, Guest. Please login or register.



Search:     Advanced search
*
+  E/F Hostrupsvej 12-14
|-+  Recent Posts
Pages: [1] 2 3 ... 10

 1 
 on: Fri 09 July 17:24 
Started by Simon 14 - Last post by Simon 14
Kære alle

Så er den nye vaskemaskine sat op og sluttet til. Efter tre ugers tovtrækkeri med Køle-Møller.

Vaskeafgiften er blevet sat op for at dække strømforbruget. Derudover betaler man i det nye system ikke længere for en bestemt vask, men for et bestemt antal minutters strøm. Se min vejledning oven på vaskemaskinen.

Er der spørgsmål, er man meget velkommen til at kontakte mig.


Bedste hilsner

Simon

 2 
 on: Thu 17 June 13:02 
Started by Richard - Last post by Kim (14 1.th.)
Der er nu lagt gift ud i gården, og den skal ligge der mindst en måned.

Husk altid at holde bagdørene lukket og lågene til containerne tæt lukket. Især vigtigt fordi rotterne helst skal spise af giften i stedet for af affaldet i containerne.

 3 
 on: Tue 15 June 23:43 
Started by Richard - Last post by Richard
"Rotte (1 stk.) observeret i baggården til Hostrupsvej 12-14, mandag eftermiddag kl. 16:30"

Således lyder den nøgterne anmeldelse til rottefængerne. De skulle gerne komme i dag og gøre en indsats få has på kræet. Mere info følger når den er fældet.
Generelt: hvis man ser en rotte så kontakt Kim som så vil koordinere rottefænger-indsatsen. Hans telefonnummer/email står på hjemmesiden.

mvh Richard

 4 
 on: Sun 13 June 00:49 
Started by Richard - Last post by Richard
Tak for i dag - her er et par stemningsbilleder: http://picasaweb.google.dk/richard.flamsholt/Arbejdsdag2010

Der er også en stribe fra 2008: http://picasaweb.google.dk/richard.flamsholt/HostrupsvejArbejdsdag2008

mvh Richard

 5 
 on: Mon 03 May 20:52 
Started by Kim (14 1.th.) - Last post by Kim (14 1.th.)
Et surt opstød  Angry

Igen er der blevet efterladt et sæt af ugens reklamer på gulvet i bunden af trappeopgangen. Da reklamebuddet havde været her i weekenden lå de der ikke, så det må være nogen her i opgangen der er "kommet til" at "dumpe" dem.

Opgangen er ikke en losseplads. Og reklamerne fordamper ikke af sig selv!
Hvis DU ikke bærer dem ud til containeren, er det din nabo som kommer til at gøre det!


Vi valgte i sin tid at forsyne postkasserne med skråtag for at undgå at der blev efterladt affald ovenpå. Meningen var selvfølgelig ikke at man bare skulle smide det på gulvet i stedet!

 6 
 on: Wed 13 January 17:40 
Started by Kim (14 1.th.) - Last post by Richard
Fra elektrikeren:

Dong Energy udskifter kabel i gadenettet mellem kabelskab ved Hostrupvej 12 og Hostrupvej 18 tirsdag d. 19. januar.

Vi udskifter stikkabel og hovedsikringsarrangement i samme tidsrum, således at ejendommene kan spændingssættes når Dong Energy er færdige med deres arbejde.

Arbejdet medfører afbrydelse i forsyningen fra kl. 8.00 om morgenen og resten af dagen. Der vil være strøm igen ved arbejdstids ophør.

Dybfrysere og kølekabe skal holdes lukkede, så vil indholdet ikke tage skade.

Vi opsætter varslingssedler på opgangene i dag.

Venlig hilsen

Karl-Christian Poulsen

Paul Klingsey ApS
Tlf. 35 35 61 14

 7 
 on: Fri 08 January 00:29 
Started by Kim (14 1.th.) - Last post by Richard
En opdatering på el-situationen.

Vi har nu fået renoveret el-installationerne ind i huset, under de to trappeopgange. Det var en usikker fuglerede før, men nu er alt pænt.

Men: helt urelateret dertil er hovedkablet til nr. 14 gået i stykker! Overbelastning, noget gammelt biks - tja, vi ved ikke præcis hvorfor.
Pt er der en nødledning ført gennem et hul i døren, og der sker følgende:

Dong graver ledninger op og fixer dem, både i nr. 12+14 og også 16+18 fordi hele kabelstrækningen skal ordnes.
De starter i morgen, fredag 8. januar, og arbejdet varer nok en uges tid.
Der bliver indlagt dobbelt el-indtag til både 12+14 så vi i fremtiden kan hale mere el ind til lejlighederne.
Når vi ved mere angående eventuelle strømudfald poster vi det her.

mvh Richard

 8 
 on: Tue 15 December 15:28 
Started by Kim (14 1.th.) - Last post by Kim (14 1.th.)
Som flere nok har bemærket, har der de seneste dage været lidt bøvl med el og varme i ejendommen  Huh Huh

I går aftes oplevede vi et strømsvigt, som omfattede ca. halvdelen af lejlighederne i nr. 14. Det skyldtes at en af de store 60A-sikringer, som sidder i elskabet under trappen, var sprunget. Årsagen er formentlig overbelastning, og som nogle kan huske oplevede vi tilsvarende på dagen for forrige generalforsamling. Hvis der er tilstrækkeligt stort el-forbrug i mange lejligheder, og forbruget er fordelt på en ganske bestemt måde, kan det overstige denne grænse. Heldigvis fik vi en elektriker hurtigt ud og løst problemet.
Bestyrelsen har for nyligt indhentet et tilbud på en større renovering af de gamle installationer i skabene under fortrapperne, og vi håber at det bliver gennemført inden jul.

I morges oplevede vi så, at såvel varme som varmt vand var forsvundet. Det skyldes problemer med en pumpe i fyrrummet, som fik en anden sikring til at springe. Der er umiddelbart ikke noget der tyder på at det har noget at gøre med hændelsen i går, men VVS'eren, som for tiden er i gang med en større rør-udskiftning i højresiden i nr. 12, lover at problemet vil blive løst i løbet af i dag.
Så vi forhåbentligt har en stabil el- og varmeforsyning nu.



 9 
 on: Wed 14 October 16:20 
Started by henrik - Last post by henrik
Hej Alle

Det er en defekt føler på vores anlæg der er skyld i at der ikke er varmt vand i hanen. Frb. vvs har bestilt en ny føler som bliver monteret torsdag eller fredag. De har lavet en midlertidig løsning, som gør at vi har varmt vand i hanen ind til de har monteret den nye føler. Denne løsning er dog ikke optimal, så der kan forekomme udfald.... Smiley


Hilsen

Henrik 

 10 
 on: Thu 24 September 09:31 
Started by Simon 14 - Last post by Simon 14
Kære alle

Som de fleste sikkert har lagt mærke til henover sommeren, er bunkerarealet over for vores baggård i stigende grad blevet tilholdssted for en række forskellige unge. Nogle af dem er bare skoleelever, der ryger et par cigaretter og smutter igen. Men andre synes at være mere hårdkogte, og disse skaber en utryg stemning i området med en larmende og til tider ret aggresiv adfærd.

Der er blevet smidt med cykler, dele af den kommunale beplantning er blevet ødelagt, og de unge har ofte råbt og skreget til langt ud på aftenen. Det hører selvfølgelig med til det at bo i byen, at der er larm, og unge skal have lov at være unge. Men jeg synes, at det over sommeren har taget overhånd, og derfor har jeg kontaktet kommunen.

Fra Vej og Park forlyder det, at bunkerarealet egentlig skulle have været fjernet, da den grønne cykelsti blev anlagt. Det var der dog ikke penge til, og selvom idéen ikke er taget af bordet, har planen lange fremtidsudsigter. Da der var klarhed over dette, kontaktede jeg Frederiksbergs Børne- og Ungdomsafdeling, hvorunder SSP hører.

Dette er deres tilbagemelding:


"Jeg vil sende din henvendelse videre til kommunens opsøgende team Gadepiloterne, som blandt andet har til opgave at lave opsøgende arbejde på gaden rettet mod børn og unge under 18 år. Gadepiloterne vil således lade det område, som du henviser til, mellem Dr. Dagmars Plads og Landbohøjskolen indgå i deres runderinger. Gadepiloterne søger, når de møder børn og unge på gaden, at komme i dialog med dem omkring deres adfærd, for så vidt de opfører sig uhensigtsmæssigt.

En udfordring for Gadepiloterne er naturligvis at møde lige de unge, som du omtaler i din mail. Hvis du derfor oplever situationer, hvor de unge skaber utryghed og hvor det kunne være hensigtsmæssigt, at Gadepiloterne kommer forbi området, er du meget velkommen til at kontakte dem. Gadepiloterne runderer på gaden i Frederiksberg Kommune til kl. 22 fire aftener om ugen. De kan kontaktes på følgende telefonnumre: Peter Viborg på telefon 2898 1309, Rico Omar på 2898 1310, Jesper Larsen på telefon 2898 1311 og Stine Olsen på 2898 1312. Forudsat at Gadepiloterne er på arbejde og ikke er optaget af andre opgaver, vil de kunne komme forbi med forholdsvis kort varsel. Det skal understreges, at Gadepiloterne ikke har bemyndigelse til at bortvise de unge, men alene kan indgå i dialog med dem.

Skulle du fremover opleve en situation, hvor dialog ikke synes tilstrækkelig, men hvor der er akut brug for indgriben og eventuel bortvisning af unge, henvises du til at kontakte politiet. Frederiksberg Lokalpoliti kan kontaktes personligt eller telefonisk mandag til fredag kl. 9-16 – dog torsdag til kl. 18. Har du brug for at kontakte politiet uden for lokalpolitiets åbningstid, henvises der til Station Bellahøj. I begge tilfælde tages der telefonisk kontakt på 3314 1448 eller på 114.

Jeg sender din henvendelse videre til lederen af Frederiksberg Lokalpoliti, så man også der får kendskab til, at der holder en gruppe af unge til med uhensigtsmæssig adfærd i det pågældende område."



Jeg poster dette, så også I andre kan benytte jer af de anførte telefonnumre, hvis det skulle blive nødvendigt. Jeg forestiller mig, at problemet vil aftage, nu hvor vejret bliver dårligere, og det bliver tidligere mørkt. Men det vil højst sandsynligt dukke op igen, når vejret bliver bedre, og nu er kommunen altså blevet gjort opmærksom på problemet.

Alt godt,

Simon

Pages: [1] 2 3 ... 10
Powered by MySQL Powered by PHP Powered by SMF 1.1.4 | SMF © 2006-2007, Simple Machines LLC Valid XHTML 1.0! Valid CSS!
Theme © Copyright by Electron Inc